Byggesagkyndig på Amager

Skal du købe bolig, renovere eller have en fagperson med på dit byggeprojekt på Amager? Vi hjælper dig med at få overblik over byggeriet eller boligens stand, så du ved, hvilke forhold du bør reagere på.

Du får uvildig rådgivning med fokus på dine interesser og en klar forklaring på de fejl og mangler, vi finder undervejs.

Få et fagligt blik på boligen

En byggesagkyndig kan hjælpe dig før et boligkøb, under en renovering eller mens et byggeprojekt er i gang. Du får en faglig vurdering af de byggetekniske forhold og hjælp til at forstå eventuelle fejl og mangler, før de udvikler sig til dyre overraskelser.

Det er ikke alle problemer ved en bolig, du opdager ved en almindelig fremvisning. Nogle forhold kræver byggefaglig erfaring at identificere, mens andre først bliver synlige når boligens alder, konstruktioner og tidligere ændringer ses i sammenhæng.

Overvejer du at købe, kan uvildig køberrådgivning give dig et bedre billede af, hvad du faktisk overtager. Vi gennemgår relevante dele af boligen og hjælper dig med at forstå de forhold, der kan få betydning efter købet.

Det kan være alt fra fugt og konstruktioner til tag, facade og tidligere ombygninger. Har boligen en tilstandsrapport, kan den indgås som en del af besigtigelsen.

På Amager findes meget nybyggeri. Skal du overtage en ny bolig, kan en afleveringsforretning hjælpe med at få fejl og mangler identificeret og dokumenteret, inden byggeriet afleveres endeligt.

Er du selv i gang med at bygge, kan du med en byggesagkyndig, der udfører uvildige byggetilsyn, få en fagperson på din side gennem byggeprocessen.

Vores ydelser

Overblik
over vores ydelser

Overblik over
vores ydelser

Boligkøb, renovering og nybyggeri stiller forskellige krav til den byggetekniske rådgivning. Derfor tager vi udgangspunkt i din konkrete situation og det, du har brug for at få afklaret.

Vi hjælper dig med at forstå de relevante forhold, så du kan komme videre med større sikkerhed omkring din bolig eller dit projekt.

Byggetilsyn

Certificerede byggesagkyndige sikrer jeres projekt. Vi holder øje med byggeprojektet, så I kan være sikre på, at arbejdet udføres korrekt og efter gældende standarder.

Køberrådgivning

Hos MP Byggesagkyndig får du professionel rådgivning ved boligkøb og hjælp til at undgå skjulte fejl. Vi sikrer dig det bedste grundlag for dit valg.

Boligtjek

Vi hjælper husejere trygt gennem boligens udfordringer – fra boligtjek til rådgivning om renovering, nybyg eller fugtproblemer.

Afleveringsforretning

Vi hjælper husejere trygt gennem boligudfordringer – fra boligtjek og tilstandsrapporter til rådgivning ved renovering, nybyg eller fugtproblemer.

Renovering og ombygning

Skal du renovere eller bygge om, kan MP Byggesagkyndig hjælpe dig hele vejen – få hjælp til afsløring af skjulte gebyr i tilbuddet til faglig sparring undervejs i projektet.

Syn og skøn

Løs byggekonflikter med vores certificerede eksperter. Vores byggesagkyndige ved hvordan de skal syne og skønne alle ejendomstyper i Danmark

Fugt og skimmelsvamp

Vi identificerer og rådgiver om løsninger på fugtproblemer og skimmelsvamp – før det bliver et større problem.


Termografering

Oplever du kulde, fugt eller kælderlugt? Vi tilbyder præcis varmescanning udført af certificerede eksperter.

Boliger på Amager kræver forskellige tilgange

Amager dækker over meget forskellige boligområder. Tæt på København omkring Amagerbro og Sundby findes der blandt andet etageejendomme og ældre byboliger, mens Tårnby og Kastrup har mange villaer, rækkehuse og parcelhuse. Samtidig er der kommet en del nyere boligbyggeri flere steder på øen.

Det betyder, at der ikke findes ét bestemt type problem, som kendetegner alle boliger på Amager.

I en ældre lejlighed eller ejendom kan tidligere renoveringer, fugt, installationer og ændring af konstruktionerne være relevante at undersøge. I et ældre parcelhus kan fokus i højere grad være på eksempelvis tag, facade, kælder og tilbygninger.

Ved nyere boliger handler rådgivningen ofte om noget andet. Her kan det være kvaliteten af det udførte arbejde samt fejl og mangler ved afleveringen, der kræver opmærksomhed.

Længere mod syd ændrer bygningsmassen sig igen. Dragør gamle bydel og Store Magleby rummer en række bevaringsværdige ejendomme og kulturmiljøer, hvor der kan gælde særlige bestemmelser ved ombygning og ændringer af bygningerne.

Hvis du planlægger at ændre en ejendom, hjælper vi med den byggetekniske vurdering. Krav til byggetilladelser, lokalplaner og eventuelle bevaringsbestemmelser kan vi ikke hjælpe med. Disse skal afklares med kommunen.

Amager i tal og lokale forhold for boliger

Amager er knap 96 km² og rummer en stor og tæt boligmasse. Alene i de københavnske bydele Amager Øst og Amager Vest bor der i 2025/26 mere end 154.000 mennesker. Amager Vest er samtidig Københavns mest boligrige bydel med omkring 45.000 boliger. Hertil kommer boligerne i blandt andet Tårnby, Kastrup og Dragør.

Temperaturen spiller også en rolle for, hvordan nogle byggetekniske problemer viser sig. DMI’s historiske klimanormal for København viser en middeltemperatur på omkring 1,4 °C i både januar og februar. Når udetemperaturen falder, bliver temperaturforskellen mellem inde og ude større. Det skaber ikke i sig selv kuldebroer, men kan gøre eksisterende kuldebroer og utætheder mere tydelige.

Kuldebroer er områder i klimaskærmen med større varmetab end de omkringliggende konstruktioner. De kan give lave indvendige overfladetemperaturer og i alvorlige tilfælde øge risikoen for kondens og fugtproblemer. Har du mistanke om kuldebroer, mangelfuld isolering eller utætheder, kan termografering af boligen bruges til at synliggøre temperaturforskelle og finde områder, der bør undersøges nærmere.

Professionel rådgivning der tager udgangspunkt i dig

En byggesagkyndig skal gøre det lettere for dig at træffe en beslutning – og ikke gøre processen mere kompliceret.

Derfor arbejder vi uvildigt og med dine interesser for øje. Vi forklarer, hvad vi ser, hvorfor det er relevant, og hvilke forhold, du bør være særligt opmærksom på. Du får ikke bare en teknisk vurdering. Du får en fagperson, du kan stille spørgsmål til, så du ved, hvad næste skridt bør være.

Kontakt MP Byggesagkyndig før du overtager byggeriet

Hos MP Byggesagkyndig hjælper vi dig med at gennemgå byggeriet, få fejl og mangler dokumenteret og sikre et bedre grundlag, før du overtager nøglerne.

Kontakt os i god tid, så vi kan hjælpe dig trygt gennem processen.

Hvad koster en byggesagkyndig på Amager?

Prisen afhænger af, hvilken type hjælp du har brug for, boligens størrelse og opgavens omfang. En gennemgang før et boligkøb og løbende byggetilsyn er eksempelvis to forskellige opgaver.

Hos MP Byggesagkyndig arbejder vi med gennemsigtige priser. Eventuelle kørselsomkostninger bliver oplyst på forhånd, og vi tilbyder prismatch på vores ydelser.

Brug vores prisberegner til byggesagkyndig rådgivning og få et tilbud på din konkrete opgave inden for 1 minut.

Vi kører på hele Amager

Vi hjælper med boliger og byggeprojekter på tværs af Amager – blandt andet på Amagerbro, i Sundby, Ørestad, Kastrup, Tårnby, Dragør og Store Magleby.

Søger du rådgivning i hovedstadsområdet, kan du også læse mere om vores byggesagkyndige i København.

Har du en bolig eller et byggeprojekt længere væk, kan du se vores samlede dækning med byggesagkyndige på Sjælland.

Få pris på din opgave
med vore prisberegner

Valgt: Afventer

Ydelse

Hvilke ydelser er I interesseret i?

Lad os tage et kig på din opgave

Skal du købe bolig, overtage nybyggeri eller i gang med et projekt på Amager?

Fortæl os, hvad du står med, så er vi klar til at yde professionel rådgivning, der passer til din situation.

Det siger vores kunder om os

Vores arbejde måles i tillid – og anmeldelser